Dec 10

Hvordan virker en snorkeskinne?

Flere og flere mennesker oplever, at de sover dårligt om natten. Søvn er en helt grundlæggende faktor, når det kommer til at have en produktiv dag, som er drevet af god energi og et mentalt overskud. Søvnmangel og søvnbesvær forbindes i mange tilfælde med en højlydt snorken, så hvis du snorker højt og uregelmæssigt kan det være et tegn på, at du lider af søvnapnø. Søvnapnø er en medicinsk betegnelse for uregelmæssig vejrtrækning om natten, og derfor kan det være en god idé at få det undersøgt til bunds, hvis du lider af søvnbesvær. Behandling af søvnapnø kan ske på flere forskellige måder, men den mest almindelige er ved at få fremstillet en såkaldt snorkeskinne. Vi kigger nærmere på, hvad du kan gøre, hvis du har problemer med uregelmæssig snorken og vejrtrækning om natten. Er du interesseret? Så læs med her.

Snorkeskinne mod søvnapnø

Få afklaret problemet

Før du vælger at gøre noget som helst, så skal du sørge for at få afklaret problemet til bunds. Du kan starte med at tage en snak med din partner, da han eller hun kender dine søvnvaner bedre end noget andet menneske. Du kan af gode grunde ikke selv vide, om du snorker højlydt, eller om din vejrtrækning er uregelmæssig, da du ikke kan se dig selv sove. Men det kan din partner, og derfor er han eller hun den første, som du skal tale med for at finde ud af, hvor problemet ligger. Hvis du vælger at få en tid hos lægen, så kan det være en god idé, at tage din partner med til samtalen. Hun eller han kan hjælpe med at fortælle lægen om dine søvnvaner, og du kan fortælle om de symptomer, som du oplever om dagen.

Hvordan behandler man snorken?

Når du har fået stillet en diagnose, vil man i langt de fleste tilfælde behandle den med en såkaldt snorkeskinne. Din tandlæge vil fremstille en speciallavet snorkeskinne præcis til dine behov, og den vil være med til udvide vejrtrækningshullerne og dermed stoppe din snorken. Det er dog helt grundlæggende, at man får undersøgt problemet til bunds, da dårlig søvn kan være en konsekvens af flere forskellige ting. Inden du vælger at få lavet en snorkeskinne, bør du overveje, om der kan være andre ting der går ind, og forhindrer dig i at få en god nats søvn. En snorkeskinne kan være svaret på alle dine problemer, men sørg altid for at tale med din partner, din tandlæge og din læge, for at finde ud af, hvad problemet egentlig kan være. Held og lykke.

Søvnlab
Vester Voldgade 86
1552 København V
78 77 16 45