Mar 30

Derfor tager tandlægen røntgenbilleder

Røntgenbillede

Når du tager regelmæssigt til tandlægen, har du måske undret dig over, hvorfor du altid får taget røntgenbilleder? Røntgenbilleder er et af din tandlæges vigtigste redskaber, når det gælder om at lave en grundig undersøgelse af dine tænders sundhedstilstand. Selvom din tandlæge altid vil undersøge dine tænder på den gode gammeldags manér med at rode rundt mens du gaber kæberne af led, er den metode ikke nok til at din tandlæge kan sikre sig, at dine tænder er i skønneste orden. Når det gælder om at tjekke for alvorlige problemer med tænderne, er røntgenbilleder uvurderlige som hjælpemiddel. Det er gennem røntgenbillederne, at din tandlæge kan opdage, om du har huller eller måske begyndende parodontose.

Gå ofte til tandlægen

Det er vigtigt at opdage huller i tænderne, så de kan blive behandlet med plomber og fyldninger. Jo længere tid der går imellem dine tandlægebesøg, jo større er chancen for, at du går rundt med huller i tænderne uden at vide det, fordi du ikke er blevet undersøgt hos tandlægen. Af denne grund anbefaler tandlæger, at du går til undersøgelse hos dem minimum en gang om året, og to gange om året hvis du har tendens til problemer med tænderne. Tandlægerne Uldal i Roskilde er blandt de tandlæger, der giver dig en individuel anbefaling omkring hvor tit du bør gå til tandlægen, baseret på hvordan dine tænder generelt har det. De fleste tandlæger i Roskilde og København ser deres patienter minimum en gang om året.

Røntgenbilleder kan afsløre parodontose

Røntgenbilleder er grunden til, at færre mennesker i dag mister tænderne og generelt har mere sunde tænder end for 100 år siden. En af de mest frygtede tandsygdomme, parodontose, kan nemlig stort set kun opdages ved hjælp af røntgen, medmindre den er meget fremskreden. Parodontose er farlig for dine tænderne, fordi den kan få dig til at miste tænderne. Sygdommen er meget udbredt blandt folk over 30, men kan heldigvis ofte opdages hurtigt og tages i opløbet, så længe tandlægen får mulighed for at se patienten til undersøgelser med jævne mellemrum. Parodontose starter ved tandkødsbetændelse, der ikke bliver behandlet. Den skyldes dårlig eller mangelfuld tandhygiejne, og får den lov til at udvikle sig, forårsager den erosion i tandens knogle, og på sigt er den skyld i, at patienten mister sine tænder. Den er symptomfri indtil et meget fremskredent stadie, og derfor er røntgen det vigtigste redskab til at opdage og bekæmpe den.

Tandlægerne Uldal A/S

Algade 10, 3.

4000

Roskilde