Nov 18

Alt du behøver at vide om tandbroer

De fleste har sikkert hørt tandlæger tale om tandbroer. Til trods for dette er der stadig mange, som egentlig ikke ved, hvad der menes med en bro. I denne artikel vil vi, med råd og vejledning fra den dygtige tandlægeklinik Tandteam Harley, forklare hvad tandlægen egentlig mener, når de taler om tandbroer.

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at broer sætte fast på tænderne – de fastsættes således permanent på patienten tænder. Dette adskiller dem eksempelvis fra tandproteser, som kan tages ud dagligt og rengøres, hvorimod broer kun kan fjernes af en professionel tandlæge.

Hvornår skal man have en tandbro?
En bro erstatter en eller flere manglende tænder. Du vil derfor opleve, at din tandlæge vil foreslå konstruktion af en bro, i tilfælde af, at du mangler en tand. En af årsagerne til, at det ikke er en god idé at rende rundt med en manglende tand er, at man risikerer, at de tænder som sidder ved siden af hullet, vil rykke sig ind. I og med at dine tænder rykker sig, risikerer du således at få mellemrum mellem dine andre tænder. Udover at dette ikke ser pænt ud, risikerer du også, at dit bid bliver skævt.

tandbroer

Fordele ved tandbroer
Har man eksempelvis to raske tænder rundt om det sted, hvor man mangler en tand, kan man ved hjælp af broer fastsætte en tandfacade. Nabotænderne bliver således fundamentet for din nye tand, og broerne sørger for, at facaden sidder fast og ikke falder ud. Dette medfører, at du ved hjælp af en bro får din normale tyggefunktion tilbage. For at man kan bruge de raske tænder som fundament, kræves det dog at disse tænder nedslibes.

Når broen først er sat fast, vil den til forveksling ligne din egen naturlige tand, og der er derfor ingen grund til at være bange for, at du mister dit smukke smil. Dette skyldes, at tandbroen oftest er lavet udelukkende af porcelæn. Tandlægen vil sørge for at procelænen matcher dine andre tænders farve, således at din nye tand ikke skiller sig ud. I visse tilfælde laves broer også af en blanding af guld og porcelæn. Dog foretrækker de fleste, at broen kun laves af porcelæn eftersom disse, rent kosmetisk, giver de flotteste resultater.

Ulemper ved tandbroer
Generelt vil patienter, som får lavet en tandbro, ikke opleve de store komplikationer. Dog er der en risiko for, at de bærende tænder vil blive ekstra følsomme overfor kulde og varme. Dette vil eksempelvis kunne mærkes, når man drikker noget varmt eller spiser is. Dog er der kun en meget lav risiko for, at de bærende tænders tandnerver vil tage skade.

Et alternativ til en tandbro er at få lavet et tandimplantat, hvor man, der hvor man har en manglende tand, indsætter en kunstig rod i kæbebenet. Der er ingen som forventer, at du som patient skal tage stilling hvilken behandling, du skal have foretaget. Dette vil din tandlæge uden tvivl kunne rådgive dig om. Det er dog vigtigt altid at spørge din tandlæge på Nørrebro, hvis der er noget, som du er i tvivl om. På den måde vil du nemlig føle dig mere tryg ved selve behandlingen.