Jan 30

Behandling af børn

Tandlægebesøg

Dit barns første tandlægebesøg
Det er af allerstørste vigtighed, at dit barn får en god første oplevelse hos tandlægen, så man kan være med til at forebygge tandlægeskræk, og forme gode vaner i forhold til mundhygiejne. Hos Tandlægerne Eggers og Vester i Holbæk ved vi, at behandling af børn skal foregå markant anderledes end behandling af voksne. Vi har mere end 25 års erfaring med behandling af børn, og ved derfor præcis hvordan vi skal passe på dine guldklumbers små tænder.

Forebyggelse frem for behandling
Hos børn er det forebyggelse der er i højsædet, det gælder om at lære hvordan man bedst tager sig af sine tænder, og derfor står vores veluddannede personale også altid klar til at vejlede børn og forældre i hvordan man børster tænder. Vi flourbehandler og lakforsegler børnenes nye tænder så snart de bryder frem, hvilket giver en god og langvarig beskyttelse og nedsætter risikoen for huller markant.

Giv ikke dine dårlige vaner videre til dit barn
Det er vigtigt, at du som forælder passer på ikke at give din tandlægefrygt videre til dit barn. Børn er utrolig påvirkelige og overtager ofte deres forældres følelser, så hvis en forælder er bange for tandlægen, er der stor risiko for at barnet også vil blive det, og det er jo en skam. Det bedste du kan gøre er jævnligt at tage dit barn med til tandlægen og på den måde forsøge at skabe et positivt og behageligt forhold til tandlægen.

Jo tidligere dit barn lærer om god mundhygiejne jo bedre, gode vaner skal helst læres fra barnsben af, så vent ikke for længe med at introducere dit barn til tandbørsten og tandtråden. Det er vigtigt, at børnene lærer at gøre det rigtigt, første gang, de skal fx lære, at man ikke bare skal køre tandbørsten frem og tilbage, men i stedet bevæge den i små bløde cirkler, så man undgår tandkødsblødninger og andre skader.

Hyggelige og beroligende omgivelser
Hos Tandlægerne Eggers og Vester går vi højt op i at skabe et behageligt og uhøjtideligt miljø, hvor såvel børn som voksne føler sig velkomne. Det skal ikke være skræmmende at gå til tandlægen, det skal derimod være en behagelig vane, som man ser frem til, i stedet for at få ondt i maven over.

Sunde tænder er starten på et godt og sundt liv for dit barn, og derfor er det også vigtigt, at vælge en tandlæge der har god forståelse for, og erfaring med, børn. Udbuddet af tandlæger i Holbæk, der tager sig særligt af børn er heldigvis stort, så der er ingen grund til panik.

Tandlægerne Eggers & Vester
Smedelundsgade 39
4300 Holbæk
Tlf: 59 43 43 11

Jan 26

Huller i tænderne

Huller i tænderne er et problem, som rammer både børn, unge og gamle. For at undgå at der opstår huller i tænderne, er det vigtigt, at man opsøger sin tandlæge, ligeså snart man oplever problemer med tænderne. I denne artikel vil vi kigge nærmere på, hvilke symptomer man bør reagere på, samt hvordan man bedst muligt forebygger huller i tænderne.

Symptomer på og årsager til huller i tænderne
Det er ikke altid, at man med det blotte øje kan se, om man har et hul eller et begyndende hul i tanden. I begyndelse vil det oftest kun komme til udtryk ved, at tanden får en brunlig farve. Selvom dette er forholdsvist nemt at se, er der mange, som forveksler det med almen misfarvning af tænderne. Endnu sværere bliver det, hvis hullet er placeret på tandens bagsiden eller mellem tænderne.

Det næste tegn på huller i tænderne kommer til udtryk ved, at ens tænder bliver overfølsomme over for kulde. Dette skyldes, at tandens nerve vil reagerer, når den kommer i kontakt med eksempelvis kolde drikkevarer eller is.

Eftersom det således kan være svært selv at spotte huller i tænderne, er det nødvendigt, at man regelmæssigt får tjekket og ordnet tænderne hos sin tandlæge. Din tandlæge vil nemlig, vha. eksempelvis røntgenbilleder, være i stand til at få øje på, om der er problemer. En anden fordel ved at få tjekket sine tænder af en professionel tandlæge er, at de ligeledes vil kunne se om du har problemer med begyndende huller. På den møder kan du proaktivt behandle dine tænder, inden problemet for alvor bryder løs. For at være sikker på, at man får besøgt sin tandlæge ofte nok, anbefales det, at du finder en tandlæge, som bor i dit nærområde. Bor du eksempelvis i Frederikssundområdet, bør du vælge en erfaren tandlæge lokeret i Frederikssund eller omegn. Bor du derimod i København bør du således finde en tandlæge i hovedstadsområdet osv.

huller i tænderne

Forebyggelse af huller i tænderne
Nogle mennesker er mere tilbøjelig til at få huller i tænderne end andre. Dette kan blandt andet skyldes, at deres emalje ikke er nær så stærk. Dog er det ikke kun genetik, der har betydning for, hvem der har problemer med huller i tænderne – også livsstil har stor betydning. Folk der eksempelvis indtager store mængder af sodavand og søde sager, vil ofte have større problemer med tænderne, end folk der lever en sund livsstil. For at undgå huller i tænderne, samt andre tandproblemer, er det derfor vigtigt at have fokus på, hvad man putter i munden.

Den vigtigste faktor, når det kommer til at holde sine tænder stærke og sunde, er dog den personlige mundhygiejne. Du har sikkert allerede fået tudet øreren fulde hos din tandlæge om, hvor vigtigt det er at børste tænder to gange dagligt samt bruge tandtråden flittigt. Men selvom du sikkert er træt af at høre den samme smøre igen og igen, så ved din tandlæge altså hvad han eller hun taler om: Ønsker du at forebygge huller i tænderne, skal din mundhygiejne være i top!

Det er dog ikke alle bakterier, som du selv kan fjerne. For eksempelvis at få fjernet tandsten skal der skrappere midler i brug end tandbørsten – midler som din tandlæge har. I forebyggelsen mod tandsten er det derfor vigtigt at få renset dine tænder regelmæssigt hos din tandlæge. Heldigvis er det ikke svært at finde en god tandlæge, eftersom udbuddet er stort i stort set hele Danmark. Hvad end du leder efter en god tandlæge i Ølstykke, i Århus, i København eller Fredericia, vil det derfor være nemt at finde en kompetent tandlæge. Der er således ingen undskyldninger for ikke at besøge tandlæge.

Som du kan læse, er der altså to ting, som primært kræves for at undgå huller i tænderne: først og fremmest er det vigtigt, at du selv gør en indsats for at vedlige en sund mundhygiejne og sidst men ikke mindst, skal du huske at besøge din tandlæge.

Smilklinikken
Strandgade 24
3300 Frederiksværk
Tlf.: 47720370

Jan 18

Hvordan finder man den rette tandlæge?

Tilbyder din tandlæge den bedste mulige service? Og er dine tænder i den bedst mulige tilstand? Disse er kritiske spørgsmål, som er virkelig vigtige du stiller dig selv og din tandlæge. Når du søger en tandlæge skal alle disse spørgsmål, selvfølgelig svares så oprigtigt som muligt. Nedenunder kommer der et par punkter, som du kan bruge til at finde den rette tandlæge.

1) Den første punkt du skal overveje, er at spørge folk i din omgangskreds. Du skal ikke være bange for at lave en dybdegående, undersøgelse omkring din tandlæge. Dine tænder er utrolig vigtige for dig og din families velvære. De bedste måder hvorpå man kan finde en god tandlæge, eller andre former for erhvervsdrivende, er ved at spørge sit netværk.

2) Lav dit hjemmearbejde ordentligt. Meget af det information du leder efter, kan for det meste findes ved dit skrivebord i dit hjem. Internettet er selvfølgelig det første sted du skal lede. Du kan finde information omkring tandlægen, som du overvejer, eller du kan lede efter anbefalinger, hvis du ikke har nogen præference inden for tandlæger. Du kan finde officele anbefalinger fra andre tandlæger, eller anbefalinger fra en hjemmeside, der kun beskæftiger sig med tandlæger.

3) Nu hvor du ved hvor du skal lede, skal du vide hvilken slags information du leder efter. En tandlæges vigtigste job er selvfølgelig at være så professionel som muligt, men et vigtig job er også at skabe et venskabeligt bånd til patienterne. Dette betyder at patienterne skal kunne spørge, og forvente at få et venneligt svar. Du skal finde en tandlæge du kan stole på. En troværdig tandlæge er en som tag dine behov seriøst og vil hjælpe dig. Derfor er det rigtig vigtigt at du tag tid til at besøge de forskellige kandidater, hvilket kan give dig et vigtigt indtryk af de forskellige tandlæger. Find en praktisernede tandlæge, i det nærområde, f.eks. en tandlæge i København, som du bor i.

4) En vigtig tommelfinger regel er at du får hvad du betaler for. Selvom dette selvfølgelig er tilfældet, vil den dyreste tandlæge ikke nødvendigvis være den bedste. Men husk på at hvis man går efter en billig tandlæge kan det koste i den anden ende. Du skal prøve at finde en tandlæge klinik der har det vigtigste udstyr, så du kan tag til denne tandlæge hvergang din familie har problemer med tænderne.

Citydent

Studiestræde 51

1554 København V

33114499

Dec 20

Usynlig bøjle – for godt til at være sandt?

Når du hører ordet “tandbøjle”, tænker du sikkert på de gyselige metalbøjler, som børn i din barndom var tvunget til at rende rundt med. Ikke nok med at de nev og sled i tandkød og kinder, de var tilmed også grimme.
I modsætning til dette grusomme scenarie er nutidens unge langt heldigere. Udviklingen inden for tandlægebranchen har nemlig taget fart de seneste år. I denne artikel vil Rosenklinikken, som er en meget populær tandlæge lige ved Nørreport station fortælle om en af de udviklinger, som rigtig mange har fået gavn af – nemlig den såkaldte usynlige bøjle. Ikke nok med at bøjlen retter dine tænder, så du får det smil, du altid har drømt om – bøjlen er tilmed også usynlig.

tandbøjle - tandlæge
Den usynlige bøjle kan bruges til at afhjælpe en lang række forskellige tandproblemer, såsom:

  • Overbid
  • Skæve tænder
  • Mellemrum mellem tænder

Selvom de fleste bøjle-brugere er unge, er det efterhånden også blevet mere og mere normalt, at også voksne får rettet deres tænder vha. en tandbøjle. Dette kan der være mange grunde til. Først og fremmest kan det være svært at holde sine tænder rene, hvis man har meget skæve tænder. Derudover kan det også virke stærkt hæmmende, hvis man har et smil, som man er meget flov over. Derudover har den usynlige tandbøjle højst sandsynligt også spillet en vigtig rolle i denne udvikling. Med den usynlige tandbøjle kan voksen nu få lige tænder uden, at de ligner en forvokset teenager. Det betyder, at man ikke på samme måde, som hvis man havde en metalbøjle, skal tænke på, at man til eks. forretningsmøder, jobsamtaler etc. bærer bøjle.

Overvejer du at få rette dine tænder ved hjælp af denne bøjle, bør du først bestille en tid hos en troværdig og kompetent tandlæge. Af praktiske årsager bør du vælge at få din bøjle sat på at en tandlæge, der er placeret tæt på, hvor du bor. Dette skyldes, at man kan risikere, at man relativt ofte skal have strammet eller reguleret sin bøjle. Bor eller arbejder du eksempelvis i indre København, bør du således lede efter en troværdig tandlæge ved Nørreport eller deromkring. Eller bor du i Odense, bør du vælge en tandlæge i Odense eller omegn. Heldigvis findes der efterhånden mange tandlæger, som tilbyder denne behandling, så der er ingen grund til at frygte, at det bliver svært at finde en god en.

Slutteligt mangler vi vist kun at svare på vores overskrift: Nej, en usynlig bøjle er ikke for godt til at være sandt!

Rosenklinikken
Rosenborggade 2, 2. tv
1130 København K
Tlf.: 33 14 31 88

Nov 05

Derfor er regelmæssige tandeftersyn vigtige

Det er yderst vigtigt at gå til regelmæssige tandeftersyn i Lyngby, også selvom man ikke har ondt i sine tænder. Dette skyldes, at ikke alle tandlidelser giver smertelige symptomer, i hvert fald ikke lige med det samme. Når man går til et tandeftersyn, tjekkes man for begyndende huller, og hvis hullet endnu ikke har udviklet sig, har man mulighed for selv at forhindre, at det udvikler sig, ved hjælp af tandlægens vejledning. Derudover tjekker tandlægen dig for slimhindelidelser, parodontose og en overordnet sundhedstilstand i hele munden. Ved hjælp af regelmæssige tandeftersyn får både tandlægen og du muligheden for at gribe ind, før skaden er sket, og på den måde vil du kunne bevare dine tænder i mange år fremover. Og alle er vel enige om, at et helt tandsæt med hvide tænder er det mest klædelige. Det vil derfor gavne din livskvalitet og dit selvværd at passe godt på dine tænder, og det gør du blandt andet ved at gå til regelmæssige tandeftersyn.

Hvor ofte skal man gå til tandeftersyn?

Vi anbefaler, at man går til to årlige tandeftersyn. Som minimum kan man nøjes med et enkelt eftersyn per år, men det vil godt kunne få negative konsekvenser. For nogle mennesker er det nødvendigt med tandlægeeftersyn endnu oftere end to gange, hvis disse af den ene eller anden grund er særligt udsatte for at blive ramt af forskellige tandsygdomme.

tandlæge eftersyn i lyngby

Økonomisk fornuftigt

Selvom hvert eneste tandeftersyn koster dig penge, er det på den lange bane en økonomisk gevinst for dig at sørge for at komme til de regelmæssige tandeftersyn. Dette skyldes naturligvis, at disse eftersyn giver tandlægen og dig muligheden for at bekæmpe problemerne, før de udvikler sig og bliver alt for store.
Et eksempel kan være et cariesangreb. Opdager tandlægen, at det er undervejs, vil han/hun kunne vejlede dig på en sådan måde, at du vil kunne forhindre, det udvikler sig, og du vil kunne undgå at skulle betale for en fyldningsbehandling. Er tanden imidlertid så cariesramt, at en fyldningsbehandling er uundgåelig, vil tandlægen anbefale dig at få lavet en sådan behandling, når du er til tandeftersyn. Kommer du ikke til disse tandeftersyn, vil du måske først opsøge tandlægen, når du føler smerte i tanden, og denne smerte kan være et udtryk for, at cariesangrebet er så alvorligt, at det har inficeret en tandnerve med betændelse. I et sådant tilfælde er der kun en mulighed, og det er at udføre en rodbehandling. Denne er både dyr og omfattende, og den kan i mange tilfælde undgås, hvis patienten kommer til regelmæssige tandeftersyn.

Tandlægerne Lyngby Torv 1
Lyngby Torv 1
2800 Kongens Lyngby
Telefon: 45 87 12 26

Nov 03

Hvordan vælger du den rigtige tandlæge?

Der kan være mange grunde til, at man er på udkig efter en ny tandlæge. Måske har man været utilfreds med ens tidligere tandlæge, eller måske er man flyttet til en ny by. Ligegyldigt hvad kan det være en stor udfordring at vælge den helt rigtige tandlæge, som man både har god kemi med, og som har de kompetencer, man har brug for. I samarbejde med tandlægerne fra den velrenommerede tandklinik charlottenlund tandlægerne, vil vi derfor i denne artikel give dig og din familie nogle gode råd til, hvordan I finder jeres nye tandlæge.

Har tandlægen anmeldelser?

Når man søger efter en ny tandlæge, er det ifølge indehaveren af tandklinikken i Charlottenlund, Ann Carina Kresse, først og fremmest en rigtig god idé at undersøge, hvad tidligere patienter mener om tandlægen. Nu til dags er der eksempelvis stor sandsynlighed for, at man kan finde online brugeranmeldelser. Derudover kan det også være til stor nytte at spørge venner, familie og bekendte, om de kan anbefale en god tandlæge.

tandlæge - tandbehandlinger

Vælg en tandlæge med en god placering?

Endnu et godt råd er at vælge en tandlæge, som ligger forholdsvis tæt på, hvor man selv bor. Ved på den måde at undgå en lang eller besværlig transporttid, vil sandsynligheden for, at man overholder sin regelmæssige tandeftersyn forøges. Bor du eksempelvis i Gentofte Kommune, bør du som eksempel vælge en moderne tandlæge i Charlottenlund eller omegn. Overholdes de regelmæssige tandeftersyn vil tandlægen have mulighed for at forebygge store tandproblemer såsom paradentose Hermed slipper du både for smertefulde behandlinger samt tårnhøje tandlægeregninger.

Har du tandlægeskræk?

Der findes rigtig mange mennesker, som frygter at skulle besøge tandlægen. I vores klinik, forklarer Ann Carina, har vi rigtig gode erfaringer med at aftale et møde med nye patienter, som lider af tandlægeskræk, inden deres egentlig tandbehandling. Et møde før en tandbehandling giver patienten en mulighed for lære os at kende og fortælle om sine bekymringer. Dette gør både, at patienten føler sig tryg og kan slappe mere af. Derudover får tandlægen også mulighed for at planlægge tandbehandlingen på den bedst mulige måde i forhold til patienten. Hvis det hos den pågældende tandlæge ikke er muligt at aftale et før-møde, kan det også give patienten gode signaler om, at dette måske ikke er en tandlæge med plads til den enkelte patient.

Besøg tandlægens hjemmeside

Til trods for at det kan virke åbenlyst er det også altid en god idé at besøge tandlægens egen hjemmeside. På hjemmesiden kan man blandt andet undersøge, hvorvidt tandlægen tilbyder lige præcis de behandlinger, som man har behov for. Derudover vil der oftest også være muligt at finde en prisoversigt, således at man kan vurdere, om prisniveauet passer til ens økonomi.

Er man i tvivl om noget, er det altid vigtigt at ringe til den pågældende tandlæge. Vi ønsker dig og din familie held og lykke med at finde den helt rigtige tandlæge.

Charlottenlund Tandlægerne ApS
Jægersborg Allé 19
2920 Charlottenlund
Tlf.: 39 63 89 26

 

Sep 30

Hvordan vælger du den rigtige tandlæge til kosmetiske tandbehandlinger

Kosmetiske behandlinger har indenfor plastikkirurgi været kendt længe. Nu er flere og flere mennesker også begyndt at få øjnene op for kosmetiske tandbehandlinger, som kan give dig det smil, som du savner.

Der er mange forskellige årsager til, at folk vælger at få foretaget kosmetiske tandbehandlinger. Det kan eksempelvis skyldes, at deres tænder er skæve, gule og misfarvede, eller at de har en tandsygdom. De patienter, som ønsker at få foretaget kosmetiske tandbehandlinger, er derfor sjældent ens. Derfor er det også vigtigt at finde en tandlæge, som udfører præcis de tandbehandlinger, som man har brug for. Er det nødvendigt at gå ved flere forskellige tandlæger, fordi man skal have lavet en række forskellige kosmetiske tandbehandlinger, er det en klar fordel at vælge nogen, som ligger tæt på, hvor man bor eller arbejder. Bor man i Århus, kan man eksempelvis søge efter en professionel tandlæge i Trøjborg.  I resten af denne artikel vil vi komme med flere tips til, hvordan man finder den rigtige tandlæge til at udføre kosmetiske tandbehandlinger.

 

Er tandlægen kvalificeret?

Dette er uden tvivl det vigtigste punkt, eftersom du ønsker at finde en tandlæge, som ved hvad han laver. Du kan eksempelvis se på den pågældende tandlæges hjemmeside, om der står, at de har taget kurser eller uddannelser indenfor området. Står der ikke noget på siden, eller har tandlægen slet ikke en hjemmeside, er det en god idé at ringe til dem. Spørg evt. om de har taget uddannelsen i Danmark, da dette kan give dig en idé om, hvorvidt uddannelsen lever op til danske standarder.
Har tandlæge erfaring med lige præcis den behandling, du skal have?

Først og fremmeste vil det være en fordel, hvis du selv laver lidt research på den behandling, som du ønsker at få foretaget. Dette vil give dig en idé om, hvilke ting der er vigtige, at tandlægen har erfaring med. Skal du have foretaget mere end én kosmetisk tandbehandling, vil det også være en fordel at finde en tandlæge, som tilbyder og har ekspertise med flere forskellige slags behandlinger. Er dette ikke muligt, bør du, som nævnt ovenfor, finde nogle tandlæger som ligger tæt på dit hjem eller din arbejdsplads. Er den behandling du skal have foretaget derimod meget specialiseret, kan det være en fordel ikke at besøge en almindelige tandlæge, men derimod en kosmetisk tandlæge, som udelukkende tilbyder kosmetiske tandbehandlinger.

 

hvide tænder - tandbørste og tandtråd

 

Hvad siger tidligere kunder?

For at få en god fornemmelse af tandlægens kvalifikationer, er det en rigtig god idé at lede efter hvilke tandlæger, som andre patienter har haft gode erfaringer med. Kunderne er altid den mest pålidelige kilde, og du kan altid forvente, at de er ærlige. Du kan eksempelvis søge på intenettet efter hvilke populær tandlæge i Århus, som folk anbefaler. Du kan også vælge at spørge venner, kollegaer eller familie, om de har kendskab til en tandlæge, som er både dygtig og erfaren.

 

Har tandlægen fuldt med i udviklingen?

Sidst men ikke mindst er det også altid en god idé at undersøge, om tandlægen gør en indsats for at holde sig opdateret om udviklingen inden for kosmetiske tandbehandlinger: tager han løbende kurser og er klinikkens metoder og udstyr nye? En tandlæge som følger med i udviklingen vil i højere grad kunne behandle dig med de nyeste, mest effektive og skånsomme metoder.
Der er mange ting at tænke på, når man skal vælge hvilken tandlæge, som skal udføre den kosmetiske tandbehandling, som man ønsker. Men eftersom man (forhåbentlig) skal leve med sine tænder resten af sit liv, er dette dog alt besværet værd.

 

Tandlægerne Ivident I/S
Banegårdspladsen 4, 3
8000 Aarhus C
Telefon: 86 12 22 21

 

Sep 30

Hvordan skal en god tandbørste se ud?

Den daglige tandbørstning og en god mundhygiejne er det bedste middel til at undgå huller i tænderne (caries), problemer med tandkød, paradentose, dårlig ånde og andet. Og det er altid både langt mere behageligt og meget billigere at forebygge frem for at skulle behandle, når skaden er sket. Dog kan du med fordel tage til tandlæge i Odense Centrum og her skal du ikke betale meget for en fyldning af høj klasse.

Den daglige tandbørstning

Sunde tænder begynder med den daglige tandbørstning to gange om dagen. Den første tandbørstning skal du klare om morgenen, når du står ud af sengen, eller når du lige har spist morgenmad. Det er ikke så vigtigt, om du børster tænder før eller efter morgenmaden, når blot du husker at gøre det hver morgen på et eller andet tidspunkt. Den anden daglige tur med tandbørsten skal du tage lige inden, du går i seng.

Elektrisk eller manuel børste

Du skal først og fremmest vælge en tandbørste, som du kan lide at bruge. Det er ikke så vigtigt, om det er en elektrisk tandbørste eller en gammeldags manuel tandbørste. Prøv dig frem, eller skift eventuelt mellem de to typer af tandbørster. Du kan altid rådføre dig med din tandlæge, der kan fortælle dig, hvad der vil være bedst for dig.

Tandbørster fås både med hårde, mellemhårde og bløde børster. Det er forskelligt, hvad vi foretrækker. Men generelt kan det anbefales at bruge en blød tandbørste, fordi den er mest skånsom mod tandkødet.

Når hårene på din tandbørste begynder at stritte, er det tid til at udskifte tandbørsten med en ny. Det gælder både den manuelle tandbørste og den elektriske tandbørste.

en god tandbørste er vigtigt

Vælg en tandbørste i den rigtige størrelse

Det er vigtigt, at du kan komme helt ind til tænderne bagest i munden, og det går ofte lettest med et tandbørstehoved, der ikke er alt for stort og bredt. En tandbørste med et børstehoved, der er lidt smallere i spidsen, er derfor et godt valg.

Hos børn er det lige så vigtigt, at tandbørsten kan nå helt ind til de bageste tænder, og det kan den kun, hvis den ikke er alt for stor. Det går altså ikke at bruge en stor voksentandbørste til en lille barnemund. Kan børnene lide at bruge en elektrisk tandbørste, kan de sagtens gøre det. Ligesom de manuelle tandbørster i børnestørrelse fås de også med flotte børnemotiver. Og måske går tandbørstningen lidt lettere, hvis børnene selv har fået lov til at vælge lige den tandbørste, som de allerhelst vil have.

Sep 29

Gebis – hvad er det for en størrelse?

Du har måske set parodier af sømænd, der altid har tre obligatoriske rekvisitter – en rød hjerte tatovering, en flaske rom og enten en mund uden tænder eller et gebis. Det sidste er de velhavende sømænd af slagsen, for et gebis er en betydelig udskrivning. På trods af dette, er der efterhånden ganske mange ældre danskere, der ville kunne sejle på de syv have. Her blogger den tandlæge du bør besøge i Silkeborg

Gebis er løsningen, når alle tænderne har måtte fjernes. Gebisser deles op i helproteser og delproteser. Helproteser beskriver, når alle tænderne i enten over – eller underkæben mangler, mens der ved delproteser er tilbageværende tænder. Den nuværende yngre generation vil højest sandsynligt ikke komme ud for at blive tilbudt en helprotese – man vil her kæmpe for at redde de tilbageværende tænder, så man i stedet kan indsætte en delprotese. Gebisset erstatter altså de tænder i munden, du ikke længere har. Mange ældre mennesker vælger det, så de stadig kan smile og socialisere, uden at skulle være bevidste omkring deres mangel på tænder. Et gebis kan laves meget pænt og overbevisende, så det ikke er en nødvendighed at fortælle folk omkring dig, at du mangler dine tænder, hvis du ikke har lyst. Gebisset tillader dig som udgangspunkt at spise normalt, hvilket en motivationsfaktor for mange, der har levet uden tænder. Du skal dog være opmærksom på, at hård mad (for eksempel rå grøntsager) kan være svært at tygge med gebisset, i alt fald indtil øvelsen er der.

Selvom et gebis giver mange muligheder, fører det også begrænsninger med sig. Gebisset kommer aldrig til at føles som ”de gode, gamle tænder” – det vil altid kræve en del tilvænning af brugeren. Det kan enten hæftes fast på tænderne ved hjælp af tryklåse, metalbøjler eller den vakuum der er mellem gebisset og tænderne. Visse medicintyper, som også inkluderer håndkøb, kan påvirke gebisset, så man skal være opmærksom, når man tager medicin, hvis man er gebisbruger.

Som bruger af et gebis skal du oftere til tandlægen end ellers, da det skal bør tilses af en tandlæge med jævne mellemrum for at sikre, at det stadig passer perfekt. Hvis du skulle være så uheldig at tabe dit gebis, skal du under ingen omstændigheder forsøge selv at ordne det – du kan ende med at skade din mund. At få et gebis kan være en grænseoverskridende beslutning for mange, og man skal i første omgang forsøge at holde sine tænder så grundigt, at det ikke bliver nødvendigt, men er man nået dertil, så tag snakken med tandlægen. Hvad der måske kan føles som et kunstigt smil, kan virkelig forvandles til et ægte smil, når det ender i din mund.

Tandlæge Morten Skov Hansen ApS
Fredensgade 20
8600 Silkeborg
Telefon: 86 81 16 76