Sep 24

Få smertefri bedøvelse under din næste tandbehandling

Er du træt af den bidende smerte, når du får bedøvelse i løbet af din behandling hos tandlægen? Så har vi en god nyhed til dig. Det er nu muligt at få en smertefri bedøvelse, så du blot kan læne dig tilbage og slappe af i tandlægestolen næste gang, du besøger din tandlæge i Århus. Den nye metode hedder ”The Wand”, og hos tandlæge Poul Martin Grønnegaard tilbyder vi dig muligheden for denne form for bedøvelse under din behandling.

smertefri tandbehandlinger

En computerstyret lokalbedøvelse

”The Wand” er computerstyret, modsat den almindelige bedøvelsessprøjte, og sprøjter langsomt og konstant en smule bedøvelsesmiddel ind i patientens mund. Det giver en mere afslappende og flydende bedøvelsesproces, hvor du ikke føler et stikkende ubehag ved injektionen af selve bedøvelsesmidlet. Det er nemlig ikke selve sprøjtens stik, som typisk giver en bidende smertefornemmelse, men snarere når tandlægen sprøjter selve bedøvelsesmidlet ind. Bedøvelsen virker desuden hurtigt, og du slipper også for at være lammet i ansigtet i timerne efter din behandling. Hvis du er på udkig efter en god og smertefri oplevelse hos din tandlæge i Århus, så har du mulighed for at få flere informationer omkring ”The Wand”, når du besøger os.

Også til de tandlægeforskrækkede

Den nye bedøvelsesteknik er udviklet til at gøre patienternes ophold hos tandlægen til en oplevelse uden smerter. Især er ”The Wand” en velegnet behandling til tandlægeforskrækkede patienter, da de ikke vil føle ubehag i løbet af deres behandling og således kan slappe mere af under deres tandlægebesøg. ”The Wand” ligner desuden ikke en sprøjte, men nærmere en blyant og virker således mindre intimiderende for de sprøjteforskrækkede patienter.

Hvis du føler, at du er bange for at gå til tandlægen, er det altid fornuftigt at snakke om behandlingen med din tandlæge, inden I går igang. Det er nemlig sundt for både dig og dine tænder at komme tandlægeskrækken til livs, da sunde tænder betyder mindre huller og færre tandlægeregning i fremtiden. Vi er en tandlæge i Århus, som kan hjælpe dig med din tandlægeskræk og samtidig skabe en god oplevelse for dig i tandlægestolen fremover. Vi glæder os til at møde dig.

Tandlæge Poul Martin Grønnegaard
Skelagervej 7
8210 Århus N
Telefon: 86 10 91 11