Huller i tænderne

Lige siden vi første gang stiftede bekendtskab med Karius og Baktus, og blev skræmt ved tanken om små minearbejdere, der skulle ødelægge vores tænder, har vi været varsomme, når det kom til tandbørstning. Men hvor varsom man end er, kan huller i tænderne alligevel snige sig ind. De kan nemlig blive dannet af selv de mindste madrester, som nogle tandbørster ikke fjerner. Tandlæge Mariam Jabeen, der har base i Valby, giver i denne artikel nogle konkrete råd der hjælper dig godt på vej i kampen mod hullerne i tænderne.

huller i tænderne

Når madresterne for lov at sidde på tænderne, dannes der huller, når bakterierne omdanner sukker til syre. På samme måde som et syrebad ætser zombierne i en gyserfilm, vil syren med tiden ætse emaljen på dine tænder, og emaljen er dine tændernes skjold. Uden at skjold er det svært at kæmpe imod sukkerkrigeren, så der vil med tiden dannes huller (også kaldet caries) i dine tænder. Huller kan være så små, at de nærmest er usynlige for det blotte øje, hvorfor de indimellem for vokset sig store, inden vi har en chance for at reagere på dem. Det er nemlig ikke alle huller, der giver anledning til smerter. På samme måde som et minimalt hul kan give næsten uudholdelig smerter, kan et enormt hul ingen smerte give – det er derfor, man skal være opmærksom på at holde sine tandlægebesøg. Det er ikke selvsagt, at man har følt det, hvis noget ikke er, som det skal være.

Om tanden står til at redde, afhænger både af hullets størrelse, og om det ligger direkte op af en fyldning. Hvis skaden ikke er slem, kan tanden som regel reddes med en plombe. Hvis hullet har fået tid og lejlighed til at brede sig, kan en tandkrone være nødvendigt, men heller ikke denne kan udbedre alle huller. I de slemmeste tilfælde vil en tandudtrækning være nødvendig – men man kan gøre sit for at sikre, at man stadig har hele gebisset at smile med.

Tandbørsten skal både suppleres af tandtråd og tandstikker, da der er revner og kanter, hvor den ikke kommer til, og det netop er her, hullerne ser sit snit til at flytte ind. I vores tandklinik placeret centralt i Valby rådgiver vi altid vores patienter om hvordan de bedst børster deres tænder. Regelmæssige tandrensninger hos tandlægen er ligeledes en god ide. Man kan generelt tænke over sin søde tand hurtigt kan blive sin hullede tand og skære ned på læskedrikke, som virkelig sætter emaljen på overarbejde. Derudover kan man være opmærksom på, når tænderne taler til en. Gør det ondt, når du drikker varmt/koldt eller spiser sødt/surt? Føles din mund anderledes, end den plejer? Lad være med at sige ”hul i det!”. Det er ikke sikkert, det er et hul, men vær hellere på den sikre side og få det tjekket hos tandlægen.

Tandlæge Mariam Jabeen
Valby Langgade 28
2500 Valby
Tlf: 36 16 06 62

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *